Sagaøen

For bare to år siden var Island ved at synke i havet, tynget ned af en urimelig gældsbyrde. Nu genopstår Øen imidlertid som et sindbillede på den spartanske barskhed, som alle sukker efter.

I disse uger varmer Tyskland således op til årets store bogmesse i Frankfurt i midten af oktober. I år er det så islandsk litteratur, der er udpeget som årets æresgæst. Et af de mange highlights i den forbindelse er den spritnye oversættelse til tysk af de uforkortede sagaer – noget vi øvrigt herhjemme ikke kan forvente at få i hænderne førend i 2012. Allerede nu er første oplag af den tyske oversættelse imidlertid totalt udsolgt og forlaget, S. Fischer Verlag, arbejder på livet løs med at få næste oplag i trykken.

Et anden højdepunkt, der fremhæves, er den tyske oversættelse af Thor Vilhjalmssonsbog fra 1998, Morgunþula í stráum, tysk titel: Morgengebet. Udgivelsen har fået meget fine anmeldelser. Romanen, der er skrevet i et lyrisk og billedmættet sprog fyldt med landskaber, handler om den islandske høvdingesøn Sighvatur Sturluson, der inspireret af sin far, drømmer om kongemagten på øen. Som ung oplever han imidlertid at hans bror bliver myrdet og han indleder derfor et blodigt hævntogt mod den ansvarlige: Biskoppen af Holar. Dette tvinger ham til at søge sydover mod Rom for at få tilgivelse, så han vel hjemme kan forfølge sin drøm, der er modnet på den lange tur. Den ender dog på slagmarken i 1238 hvor han selv, hans far og flere af

Reykjaholt hvor Snurri blev dræbt 1241

hans brødre mister livet. “Nej, hans klogskab stod ikke mål med hans fordelagtige ydre”, udtaler farbroderen Snorri, der sidder gammel og grå efter selv at have fejdet med sin bror og brorsøn. Denne Snorri er naturligvis den store Snorri Sturluson, forfatter til Eddaen og Heimskringla. Uden hans fabelagtige fortælleglæde havde vi – uanset hvordan man i øvrigt tolker hans værker som historieskrivning – vidst umådeligt meget mindre om den tid, Islændigesagaerne blev nedskrevet.

Til oversættelsen af “Morgunþula“ føjer sig en anden betydningsfuld oversættelse af den nyeste biografi af Snorri, skrevet gennem mange år af Óskar Guðmundsson, og som udkom på islandsk sidste år. Biografiens titel er Snorri Sturluson – Homer des Nordens. Eine Biographie. Aus dem Isländischen übersetzt v. Jucknies, Regina. Mit einem Vorwort v. Simek, Rudolf. (Böhlau, Köln 2011).

Endnu er denne biografi ikke oversat til dansk. Det er derimod Vilhjalmssons roman. På dansk har den titlen “Morgenvise i græsset” (Vindrose 2010). Bogen er mesterligt oversat af Erik Skyum-Nielsen, der formår at få landskabets forvitringer til at flyde sammen med de ordknappe personskildringer på en måde, så det er muligt at føle sig tilbage på øen. Læs bogen og rejs deroppe.

Gragasar

Selvom det måske ikke er med Vilhjalmsson som inspiration, men derimod sagaerne, er det et råd som stadig flere følger. (Faktisk rapporterer Islands turistindustri om rekordmange besøgende i 2011). Én af dem er Emily Lethbridge fra Cambridge University, der har sat sig for at rejse på Island i et år for at opsøge alle de steder, der omtales i Islændingesagerne. Hensigten er at skrive en bog om sagaernes betydning i nutidens Island. For få dage siden har CUP lagt en lille video ud på Vimeo - Memories of Old Awake - hvor vi kan følge i fodsporene på Emily mens hun fortæller om Gísli Súrsson, der i følge sagaen kom til Island i ca. 950 og endte med at blive dømt fredløs, fordi han myrdede sin svoger. Videoen giver et eksempel på forskerens arbejdsmetode, samtidig med at den giver os et åndeløst smukt billede af de dramatiske landskaber, vi forbinder med øen.

I øvrigt passer dette billede vældig fint til det Island, der i disse måneder er ved at dykke op af den økonomiske dis. I netop denne måned har IMF aflagt den sidste rapport og heri angivet forventninger om, at øen vil opleve vækst på mellem 2 og 3 % i det næste år. Dog afhængigt af hvilken krise, der i øvrigt breder sig i resten af verden. Uanset hvad hører man ikke længere om de store og vilde champagneparties i Reykjavik. Til gengæld har islændingene grebet ideen om nordisk mad med kyshånd. I de seneste par år har man set alle mulige havedyrkere eksperimentere med nye sorter, der kan tåle klimaet. I dag er det derfor ikke helt sjældent at se islændinge, der dyrker jordbær, hindbær, æbler – ja selv pærer. Ligesom øen tilsyneladende er blevet selvforsynende med byg på det seneste. Endelig ser det nu ud til at øens udestående med England vil blive løst via en retssag – og derfor formentlig vil ende med et kompromis. Så verden kan komme videre.

Alt i alt: Lige nu er det ikke en dårlig idé at besøge Sagaøen, dersom man vil opleve hvordan verden kommer til at se ud de næste par år. Vil man vide mere er der desuden rigtig god grund til at slå et slag forbi det Store Nationalmuseum i Reykjavik ligesom Kulturhuset også er et besøg værd. Her opbevares nemlig de islandske håndskrifter. I hvert fald dem, der pt. ikke er udlånt til en stor udstilling i Frankfurt i disse måneder.

Læs også: Herman Schwartz: Iceland in the Kreppa: Leveraging, Corruption and the Power of Finance. In: Governance, vol 24, 1: p 177 -182. January 2011.